Modfortællinger

litteratur

Forlaget Refusenik udgiver modfortællinger, som du ikke finder andre steder. En modfortælling er ifølge Den danske Ordbog en “fortælling, der fungerer som kontrast eller modvægt til en anden fortælling”.

Den “anden fortælling”, som forlagets bøger tager ved vingebenet, er den fremherskende fortælling om et givent emne: den, som myndigheder og medier forfægter i fælled.

Der er brug for modfortællinger, når medierne svigter deres opgave og agerer skødehund for myndigheder, der svigter deres ansvar for at beskytte borgernes rettigheder. Der er brug for modfortællinger, når medierne brøler med på myndighedernes ammestuehistorier eller helt glemmer at gå dem efter i sømmene.

Alt det man går og tror

Det kan være trætte, gamle klichéer som at “Catalonien er undertrykt” eller nytårsbranderen fra tinge om, at børn bør tvangsadopteres på stribe, fordi 50.000 forældrepar garantrisset er fordrukne junkier og voldelige blodskamsforbrydere.

Det kan også bare være faktafjerne forestillinger om, hvad der udgør en god oversættelse, og hvordan man bedst sikrer god tolkning i mødet mellem myndigheder og borgere.

Prik hul i hegemonien

Hegemoniske diskurser baner vejen for den førte politik. Derfor er det så vigtigt at modgå dem med informationer, når de letter fra virkeligheden og skaber et fiktivt univers et sted oppe i luften, der informerer den førte politik.

Forlaget Refusenik er et politisk forlag, der sværger til retsstat og sanddruelighed, internationalisme og gode tekster.

Fotos © Thomas Vilhelm