Forlaget Refusenik udgiver modfortællinger, som du ikke finder andre steder. En modfortælling er en “fortælling, der fungerer som kontrast eller modvægt til en anden fortælling”.
Hver af vores bøger tager en fremherskende fortælling ved vingebenet. Gerne den, som myndigheder og medier forfægter i fælled om et givent emne.
Vagthunden er en skødehund
Danske medier er vokset sammen med det politiske system, som de i skåltaler bryster sig af at revse. Alt for mange medier er en del af magtudøvelsen. De baner vejen for overmagtens politiske agendaer med søforklaringer, der skal berettige disse.
Ikke bare, fordi de statsstøttede medier vil tækkes den hånd, der fodrer dem. Nok så meget, fordi de identificerer sig med magten og dens slebne diskuser. I pæne kredse i Danmark er det ugleset at være kritisk anlagt – og medierne er gået hen og blevet vældigt pæne.
Alt det medierne ikke dækker
Tænk udrejsecentre i Rwanda uden nogensinde at fortælle, at ideen er kopieret fra Storbritannien og dér blev opgivet af gode grunde. Blot for nu at blive genoplivet på fælles EU-niveau, hvor midterpartierne helt har opgivet brandmuren ud mod det ekstreme højre og har overtaget den menneskefjendske agenda.
Tænk manglende dækning af folkemordet i Palæstina.
Tænk DR, der ikke kan finde ud af, hvad der foregår tværs over gaden i Hørgården, når oppositionsfolk fra Eritrea tørner sammen med deres regimetro landsmænd på landets nationaldag. Diktaturet fejrer sig selv, og Danmark hævder som det eneste modtageland, at Eritrea er sikkert at sende flygtninge hjem til.
Tænk fraværet af et ramaskrig, da der en nytårsaften blev givet totalitære TV-instrukser fra allerøverste politiske hold til embedsværket. Instrukser om at kapre mange flere børn til børneindustrien. Instrukser, som straks kunne spores i Ankestyrelsens afgørelser.
Tænk underdækningen af de mange ikke bare fejlbehæftede, men åbenlyst ulovlige og unødige familiesplittelser. Det er et fænomen, som ville have ført til oprør i ethvert samfund uden den blinde skandinaviske tillid. En tillid så højt priset og så totalt passiviserende.
En navlebeskuende presse
Det er svært at sige, om det skyldes de etablerede mediers økonomiske afhængighed af selvsamme politiske system, som de foregøgler, at de går kritisk til. Eller om det skyldes, at redaktionernes ledelser og fastansatte (modsat slavehæren af underbetalte freelancere) er så velbjærgede og privilegieblinde, udelukkende ønsker at tækkes deres egen stand og ikke interesserer sig for socialklasserne under dem.
Kanhænde det skyldes inerti og intellektuel dovenskab.
Et tiltrængt alternativ
Der er brug for modfortællinger, når medierne svigter deres opgave og agerer skødehund for myndighederne. Myndigheder, der svigter deres ansvar for at beskytte borgernes rettigheder og oplyse os korrekt.
Der er brug for modfortællinger, når medierne brøler med på myndighedernes ammestuehistorier eller forsømmer at gå dem efter i sømmene.
Alt det man går og tror
Det kan være nytårsbranderen fra tinge om, at børn bør tvangsadopteres på stribe, fordi et konstant antal på 50.000 forældrepar garantrisset er fordrukne junkier og voldelige blodskamsforbrydere. Få var de pip, som sagde, jamen hov, er det ikke lidt totalitært?
Og vupti blev der produceret DR-film om sagsbehandlere, som godt nok agerede ulovligt og uden at undersøge noget som helst. Men hvis mavefornemmelse viste sig at holde stik og redde børn.
Det kan også være trætte, gamle klichéer som at “Catalonien er undertrykt”, fremført af ekstremerne på det politiske spektrum i Danmark med vanlig nordlig arrogance og aldrig tryktestet af medierne. Det betyder næppe meget i Spanien, hvad Enhedslisten i Danmark mener og tror – men man kan godt forvente bedre af DR Deadlines vært end at være fuldkommen ubekendt med det emne, man inviterer til debat om.
Faktafjerne forestillinger
Det kan også bare være faktafjerne forestillinger om, hvad der udgør en god oversættelse (kan AI? Nej, det kan AI ikke). Det kan være uvidenhed om, hvordan man bedst sikrer god tolkning i mødet mellem myndigheder og borgere. En forudsætning for retssikkerhed og korrekt lægebehandling.
Som når en læge uimodsagt skriver ind til en avis og påstår, at tolke ingen uddannelse har og derfor bør aflønnes som ufaglærte. Ingen på redaktionen kontakter en tolkeforening og tjekker, om påstanden holder vand.
Ingen tænker over, at løsarbejdere hyret på timebasis rundt om i byen selvsagt ikke kan leve af samme timeløn som fastansatte – og dét, skønt aviserne ikke kunne udkomme, hvis ikke de selv trak på løsarbejdere i lange baner.
Journalisterne kunne bare have spurgt deres eget fagforbund om beregningen af, hvor stor en forskel det gør at være løsarbejder versus at modtage konstant løn hele dagen lang hver eneste måned, løn for alle arbejdstimer og kun lokal transport tur/retur én gang pr. arbejdsdag til en arbejdsplads med fast adresse, egne sygedage og børns sygedage, feriepenge og omsorgsdage, barsel og pension.
Så hvorfor gør de det ikke, når nu det er så nemt?
Prik hul i hegemonien
Hegemoniske diskurser baner vejen for den førte politik. Derfor er det så vigtigt at modgå dem med faktanære informationer, når disse diskurser letter fra virkeligheden og skaber et fiktivt univers.
Her bliver modfortællinger helt nødvendige. Det har fx beboere i berygtede boligområder indset.
Forlaget Refusenik er et politisk forlag, der sværger til retsstat og sanddruelighed, internationalisme og gode tekster skabt af mennesker og oversat af mennesker.
Fotos © Thomas Vilhelm